Drømmer du om musikalske ører og en dyb forståelse for musikteori, så er hørelære værd at bruge tid på. Hørelære er en helt speciel og fokuseret musikalsk træning af dine ører, der med forskellige øvelser gør det muligt for dig at høre teorien bag musikken – og dermed bedre adgang til at udøve den i praksis. Men hvad består hørelære af, og hvordan gør man?
Hvad er hørelære?
Hørelære et fag man ikke kan komme udenom, hvis man vil uddanne sig indenfor musikken, for eksempel på mgk, konservatoriet eller blot på en musikskole. Det er et fag der med en række forskellige øvelser træner det musikalske øre, og gør det i stand til at identificere toner, toneintervaller, melodier og rytmer. Med hørelære lærer du altså at genkende elementer i musikken, og koble dem til teori.
Man begynder med hørelære at lytte til musik på en anderledes og nærmest videnskabelig måde, hvor man vil opdage nye sammenhænge og en helt ny musikalsk virkelighed.
Hørelære kræver tålmodighed, det kan ikke læres på en uge, det tager tid.
Hvorfor er hørelære vigtigt?
Hørelære er helt grundlæggende for al musikalsk aktivitet og forståelsen af den.
Hvis du vil kunne læse noder, er du afhængig af hørelære, hvis du vil kunne synge, er du afhængig af hørelære, hvis du vil spille et instrument, er du afhængig af hørelære.
Du er nødt til uanset hvad at have en fornemmelse for hvor tonerne ligger i forhold til hinanden, og forstå hvordan rytme hænger sammen.
For mange er især rytme svært, og der kan hørelære give indblik og kompetencer ved at gøre det til noget fonetisk, frem for matematisk.
Hvis man mestrer hørelære, bliver man i stand til at spille noder lige efter bladet, fordi man når man læser dem kan høre melodien for sig inde i hovedet, selvom man aldrig har melodien før.
Kort sagt: Man skal bruge sine ører, hvis man vil spille musik, derfor er hørelære vigtigt.
Hvilke 4 områder er især vigtige inden for hørelære?
Indenfor hørelære findes en række emner eller områder som man næsten altid vil beskæftige sig med. 4 af dem vil kort blive præsenteret her:
1. Solmisation
Solmisation eller solfege er en metode til at lære sig at genkende og identificere toner indenfor en given toneart, ved hjælp af sangbare og særlige ord.
Du har måske hørt om remsen: Do re mi fa so la ti do. De er disse særlige ord, der beskriver stamtonerne indenfor en såkaldt absolut solmisation. Udover absolut solmisation findes også relativ- og tonika-do solmisation, hvor der findes endnu flere særlige ord. Når man laver solmisationsøvelser, får man udleveret en række toner, som man så både skal synge tonalt korrekt og benævne korrekt, med den rigtige ordlyd. Det kræver godt gehør, og et godt overblik over solmisation skalaerne.
2. Rytme
Rytmeøvelserne til hørelære vil ofte bestå af klappeøvelser, hvor man får udleveret noder der er angivet i forskellige varigheder og kadencer. Dem skal man så aflæse, og klappe efter.
Se også: Nodelære – Få musikalsk overblik med nodesystemet
3. Kvintcirklen
Kvintcirklen er en model der bruges utrolig meget indenfor hørelære og musikteori i det hele taget. Den viser og visualiserer hvordan opbygningen af tonearter fungerer i mol- og durtonearter. Den giver altså et overblik over tonearternes fortegn og akkorder, og vil blive brugt hyppigt når der arbejdes med akkorder, intervaller (prim, terts, kvint, septim, none og undecim) og skalaer.
4. Musikanalyse
Hørelære kan også bruges til at analysere musik helt generelt. Til hørelære vil man ofte blive præsenteret for et stykke musik, som man så skal snakke om bagefter. Hvad hørte man? Hvilken toneart var på færde i den, hvilke harmonier og rytme optrådte, og var der ellers andre ting, der gjorde musikken speciel?
Det menneskelige øre er fra udgangspunktet musikalsk
Hvis du aldrig før har prøvet kræfter med hørelære, kan alt det her sikkert virke meget komplekst og fremmed. Det er også komplekst, og det er svært, men du kan garanteret mere end du lige tror.
Du har nemlig trænet dit øre til at kunne høre og forstå toner lige siden du blev født. Der er ingen der går igennem et liv uden at synge, og derfor ligger det allerede printet i dig, hvordan man lære en sang og dens melodik og toner at kende.
Du er formentlig ikke i stand til at beskrive din egen kunnen indenfor hørelære endnu, men det kan en underviser i hørelære hjælpe dig med. Hvis du lige vil prøve det af selv først kan du også finde masser af videoguides på youtube med øvelser, eller downloade appen earmaster.
Musikteori på Ry højskole
På Ry højskole kan du både få lov at fordybe dig i musikteori, og at prøve den af i praksis.