Verden omkring os

Bliv en del af samtalen

– Om verden, værdier og virkelighed

Hovedfaget Verden omkring os er et moderne samfundsfag med et skær af eventyr og aktivisme. Her undersøger vi den verden og det samfund som omgiver os på en en lidt alternativ måde. Vi rejser på journalistiske orienteringsløb i vores fordybelsesuge, vi går på opdagelse i bæredygtighedstematikker og forholder os nysgerrigt og forundringsparate til vores samfund og livsstil. Vi prøver ting af på egen krop og lærer ligeså meget med hjerte og hænder som med hjerne.

Hovedfaget Verden omkring os handler om at skabe indblik i det samfund vi lever i. Fagets formål er at møde andre mennesker og fortællinger end dem vi allerede kender fra medier og vores nærmeste omgangskreds. Vi arbejder med forskellige journalistiske og antropologiske research- og formidlingsformer. Vi perspektiverer på filosofiske og politiske idéer og begrebsapparater.  

I mødet med politikeren, forfatteren, flygtningen eller aktivisten finder vi historier, der reflekterer vores samtid. Og når vi kommer hjem igen, formidler vi vores oplevelser til resten af højskolen i en podcast, artikel, eller måske en fotoserie.

FAQ

Verden omkring os på Ry Højskole

Nej, vi skal ud og opleve og opdage verden omkring os.

Tilgangen i undervisningen er at vi lærer med hoved, krop og hænder. Der vil være kreative opgaver, sansning og leg og det at prøve ting på egen krop. Vi skal møde den verden vi beskæftiger os med. 

Du kan blive klogere på både dig selv og verden omkring dig. At studere verden omkring os er et rigtig godt afsæt for at forstå os selv og hvem vi er. Hvad er det gode liv for dig? Med faget bliver du bedre klædt på til at træffe valg i dit voksenliv og finde ud af hvilke værdier du finder vigtige.

Ja, der er masser af eventyr og ture indlagt i faget. Det er sjovt at komme ud på et sejlskib eller på journalistisk interrail i Europa. Du lærer dine holdkammerater rigtig godt at kende i og med vi har mange refleksioner og personlige samtaler i undervisningen. 

Gennemsnitsalderen for elever på teater og scenekunst er den samme som for resten af skolen, nemlig ca. 21 – 22 år. Der er en aldersspredning mellem 18 og ca. 30 år. 

I første omgang vil vi anbefale at du kommer forbi og besøger skolen og får en generel introduktion til Ry Højskole i sin helhed. Her vil du også få mulighed for at høre meget mere om teater og scenekunst på Ry Højskole. 

Ud på eventyr - ud og mærke verden

Faget har et eksplorativt og har et praktisk afsæt. Vi skal rejse ud og se, mærke og møde den verden vi forsøger at begribe. Faget er et forsøg på at gøre den samfundsfagsundervisning du måske synes kunne være lidt kedelig og tør til en super sjov og interessant opdagelsesrejse. 

Samtidig undersøger vi alternativerne til forbrugssamfundet for at finde inspiration og handlerum. Vi lærer blandt andet, hvordan man kan bygge og bo bæredygtigt, starter en permakulturhave, dyrker østershatte på kaffegrums og producerer honning fra vores egne bier.

Rod i den samfundsfaglige muld

Kan du ikke få nok af oplevelserne på de to Horisontfag, er det også muligt at tage en række valgfag, der også har rod i den samfundsfaglige muld. Det kunne f.eks. være valgfaget Sprog og filosofi eller faget Mærk verden .

Vi tror på, at det har værdi at stå i det åbne, undres og lade svarene komme i deres eget tempo. Med Horisontfagene sigter vi mod at give dig den ballast der skal til for at navigere i en virkelighed, der er i hastig forandring.

Verden
omkring os

Som hovedfag eller valgfag

Du har også mulighed for at prøve kræfter af med en række valgfag, der har rod i den samfundsfaglige muld. Det kunne f.eks. være valgfaget Sprog og eksistens eller valgfaget Mærk verden.
Læs mere om vores valgfag her.

I valgfagene er der plads til leg, nysgerrighed og fordybelse. Og kan du slet ikke få nok af det samfundsfaglige, har du mulighed for vælge både hovedfag og valgfag der berører emnet, i løbet af dit ophold på højskolen.

Astrid Østergaard

Undervisere

Astrid Østergaard er den gennemgående underviser på Verden omkring os. Astrid har en baggrund som filosof og har en stor viden og interesse for den verden der omgiver os og som på mange måder er i forandring. Både når det gælder spørgsmål om krop, seksualitet, identitet og når det gælder spørgsmål om klima, samfund og sociale forhold.

På faget vil du møde en lang række interessante gæstelærere, der kommer med hver deres faglige speciale og interesse.

Få mere information om Ry Højskole

Hvis du har spørgsmål til hovedfaget Verden omkring os på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, så er du velkommen til at kontakte os.



Eller kom og besøg os og få en rundvisning. Oplev Ry Højskole og hør mere om vores hoved- og valgfag.

Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top
BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?