
Musik på
Ry Højskole
Musik med
hjertet først
– skab, spil og syng sammen
På Ry Højskole fylder musik og sang rigtig meget. Med musik som fag får du mulighed for dykke endnu dybere ned i musikkens univers, skabe noget helt nyt, være til stede og glemme dig selv og at gøre det hele sammen med andre.
På de lange ophold i foråret og efteråret kan du få lov at fordybe dig i musikken med samspil, sang, musikprojekter, koncerter og festivaler. Det er ikke noget krav, at du kan spille et instrument, før du starter. Det vigtigste er, at du har en glæde for musik og er klar på at få udvidet din musikalske horisont.
Undervisning i musik handler først og fremmest at skabe glade musikere, der spiller godt og som skaber deres egen musik og finder deres eget udtryk i fællesskab med andre. Vi arbejder tit med covernumre for at lære forskellige genrer at kende og for at blive bedre til at beherske instrumenterne eller vores stemme.
I højskolens nybyggede musiklokaler har vi lydstudie og et væld af instrumenter. Rundt på skolen har vi også flere flygler, klaverer og særskilte computere til musikproduktion. Du må naturligvis også gerne medbringe dine egne instrumenter.








FAQ
Musik på Ry Højskole
Man behøver ikke at kunne noder, spille efter becifringer eller være velbevandret i musikteori. Men man skal have lyst, gåpåmod og glæde ved musik.
Man må gerne være øvet og erfaren, dem er der også mange af.
Vi laver meget forskelligt på musikfaget. Her følger ikke udtømmende liste over alt det, vi kommer til at arbejde med:
- Skabe musik og skrive sine egne tekster
- Samspil
- Blive bedre til musikteori, akkompagnement, arrangement og forståelse af musikkens sprog
- Spille koncerter til Ryskilde, koncertaftner, gæstedag mm.
- Indspille musik i skolens studie
- Til koncertcafé på konservatoriet i Aarhus
- Stemmetræning
- Rytmisk træning
- Stilartsforståelse
- Lytte til musik, se musikvideoer og undersøge musikalske subgenrer
Gennemsnitsalderen for elever på musik er den samme som for resten af skolen, nemlig ca. 21 – 22 år. Der er en aldersspredning mellem 18 og ca. 30 år.
I første omgang vil vi anbefale at du kommer forbi og besøger skolen og får en generel introduktion til Ry Højskole i sin helhed. Her vil du også få mulighed for at høre meget mermusike om på Ry Højskole.
Musiklokaler og lydstudie til fri udfoldelse
I sommeren 2018 stod Ry Højskoles nye musiklokaler klar. I bygningen Bakkehuset finder du derfor to helt nye musiklokaler med tilhørende lydstudie. Du har adgang når du vil, og ingen kan høre dig øve.

Ryskilde Festival
På hvert hold går vi i intenst musikhøjskole-mode og arrangerer vores egen festival, Ryskilde, hvor skolens bands og musikhold har mulighed for at optræde overfor resten af årgangen og festivalgæster.
Når vi arrangerer festivalen, er der også mulighed for at stå for at lave lyd, scene, reklame, booking mm.
Musik
som hovedfag eller valgfag
Hvis du vælger musik som hovedfag i din første periode af opholdet (altså de første 6 uger), vil du straks blive kastet ind i en stor koncertproduktion, der fører frem mod en forestilling, der skabes sammen med teaterholdet.
Ellers spænder hovedfaget vidt, hvor vi både vil arbejde med aspekter af sangskrivning, samspil og sang. Teori, hørelære og rytmik indgår som en del af undervisningen, så vi kan få et fælles sprog og en fælles forståelse af musikken.
Ud over hovedfaget i musik kan du også vælge valgfagene partyband, musikproduktion og kor.
Læs mere om vores valgfag her.
I valgfagene er der plads til leg, nysgerrighed og fordybelse. Og kan du slet ikke få nok af musik, har du mulighed for vælge musik både som hovedfag og som valgfag i løbet af dit ophold på højskolen.
















Undervisere
De faste undervisere samt gæstelærere på musikfagene har stor erfaring fra den musiske verden, både som udøvende musikere og undervisere. Alle er aktive musikere, der gerne deler erfaringer omkring koncerter, pladeindspilninger, optagelsesprøver og øvning.
Ønsker du at søge ind på konservatoriet, vil vi gerne tilbyde dig sparring i det omfang, det er muligt.

Jesper Jakobsen

Jeppe Bai
Få mere information om Ry Højskole
Hvis du har spørgsmål til musikfagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, så er du velkommen til at skrive til os.
Kom og besøg os og få en rundvisning. Oplev Ry Højskoles ånd og hør mere om musik som hoved- og valgfag.
Kontoret er åbent:
Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00
Fredag
kl. 9.00 – 13.00