Foredrag
og presse

Foredrag

Flere medarbejdere på Ry Højskole, tager gerne ud og holder oplæg og foredrag. Vil du gerne høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os.

PROFILER: Stefan Hollænder Kvamm, Kristian Kirk

Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Stefan Hollænder Kvamm har siden 2022 været forstander på Ry Højskole. Før Stefan kom til Ry Højskole var han leder i Kultur- og fritidsforvaltningen i Silkeborg Kommune og har desuden mange års erfaring indenfor musik- og kulturverden. Stefan er uddannet antropolog.

Stefan interesserer sig særligt for to felter: 1) ledelse i dannelses- og kulturinstitutioner og 2) unges dannelse og trivsel.

Nedenfor kan du læse mere om de foredrag og arrangementsformer som Stefan kan tilbyde hos jer. 

Er du interesseret i at høre mere? Kontakt Ry Højskole på mail stefan@ryhojskole.dk, eller på telefon 8689 1888

Stefan
Hollænder
Kvamm

Kristian
Kirk

Kristian har siden 2023 været viceforstander på Ry Højskole. Han har en kandidatgrad i filosofi og en særlig interesse for dannelsestænkning, etik og menneskets rolle i fællesskaber. Før han kom til Ry Højskole, har Kristian både arbejdet som underviser og formidler, og inden da haft en karriere som professionel fodboldspiller, hvilket har givet ham et unikt blik på samarbejde, motivation og menneskelig udvikling i praksis.

Kristian er optaget af, hvordan højskolen kan være et sted, hvor idéudvikling, livsmod og fællesskab går hånd i hånd, og hvor unge og voksne både udfordres og inspireres til at tænke frit. I sit arbejde kombinerer han filosofisk refleksion med erfaringer fra idrættens verden og interesserer sig særligt for, hvordan dannelse kommer til udtryk i både hverdagsliv, sport, samfundsdebat og personlige valg.

Han kan kontaktes vedrørende emner som: dannelse, filosofi, etik, fællesskab, motivation, livsoplysning, idræt, ungdom, højskole og ledelse

Kontakt:
Kristian@ryhojskole.dk

Frihed til at virke og fred til at være. En tilgang til arbejdet med unges dannelse og trivsel.

FORMAT: Oplæg/foredrag

MÅLGRUPPE: Medarbejdere, ledelse og bestyrelse i kultur- og dannelsesinstitutioner

“Hvad er det vigtigste vi som dannelsesinstitution kan give til vores elever og kursister?

På Ry Højskole vil vi gerne give den enkelte elev mulighed for at finde frihed til at virke og fred til at være. Vi vil gerne brede livets dybde og bredde ud. Vi vil gerne danne den enkelte og give plads både at træde op og falde ned – være i fællesskab og være alene – være talende og være lyttende – være i virkeligheden og være i drømmene – være i tro og være i tvivl. Vi sigter efter dannelse og trivsel.” 

“Jeg er en stolt DJØF’er! Men jeg er også en inkarneret Grundtvigianer! Kan man forene disse to størrelser i sit ledervirke? Ja, det går faktisk rigtig godt, set fra mit sted! Og jeg vil mene du er nødt til at have lidt begge sider med i dit lederskab, hvis du vil lykkes!

I foredraget vil jeg fortælle om min tilgang til ledelse af Ry Højskole. Jeg vil fortælle om hvorfor og hvordan jeg mener at man skaber både trivsel og resultater, hvis man forener nogle af de klassiske DJØF-dyder med Grundtvigs tænkning om ånd, dannelse og frihed.”

Ledelse med afsæt i både DJØF og Grundtvig

FORMAT: Oplæg/foredrag

MÅLGRUPPE: Ledere

Fællessang fra højskolesangbogen

FORMAT: Fællessang (Kræver et klaver)

MÅLGRUPPE: Alle

“Fællessang samler og højskolesangbogens sange giver os mulighed for at forstå os selv og den tid vi lever i. 

Jeg præsenterer en række sange, som jeg tænker er relevante for det aktuelle publikum/deltagere og der vil være rig mulighed for selv at ønske sange. Jeg akkompagnerer til sangene på klaver. Og husk: Kan man ikke synge er det ikke noget problem – så brummer man bare lidt… Og bryder man sig ikke så meget om at synge er det også helt OK, så sidder man bare og zoner lidt ud…det kan også noget!”

“Danmark er gennemsyret af Grundtvigs idéer og tanker og vi synger hans sange til både jul, påske, dåb, bryllup og begravelse. Men hvem var det nu lige manden var og hvad er det nu lige han betyder for vores liv og samfund i dag?

Med afsæt i et underholdendende musikquiz-format skal vi rundt omkring nogle af Grundtvigs mest berømte sange og jeg vil fortælle om grundbegreber og kongstanker hos Grundtvig. Det bliver sjovt og vi får en større forståelse for os selv og vores samfund – helt i Grundtvigs ånd.”

En sjov og anderledes introduktion til N. F. S. Grundtvig

FORMAT: Kombineret live musikquiz og foredrag (Kræver et klaver)

MÅLGRUPPE: Alle

Sagt om Stefans oplæg og arrangementer:

”Tak for at du fandt tid til at komme til Odense og give os lidt at tænke over – indpakket i god, nærværende stemning. Det, du leverede, var alt hvad jeg havde håbet på! Jeg lyttede til mange virkelig positive anmeldelser efterfølgende. Dit indlæg løftede dagen og satte stemningen for resten af aftenen. Det var ret sjovt at høre, hvordan der blev talt Grundtvig, traditioner, fællesskab, kultur osv. ved bordene under middagen.”

Jesper Jakobsen Schultz
Managing Director
DNV Business Assurance Denmark

“Fantastisk nærværende, morsom og dejlig sangaften. Tak for gode sangintroduktioner og tak for fællesskab og en rigtig fin balance mellem humor og alvor.”

Deltager ved fællessangsarrangement.

Om Stefans oplæg og arrangementer:

”Tak for at du fandt tid til at komme til Odense og give os lidt at tænke over – indpakket i god, nærværende stemning. Det, du leverede, var alt hvad jeg havde håbet på! Jeg lyttede til mange virkelig positive anmeldelser efterfølgende. Dit indlæg løftede dagen og satte stemningen for resten af aftenen. Det var ret sjovt at høre, hvordan der blev talt Grundtvig, traditioner, fællesskab, kultur osv. ved bordene under middagen.”

Jesper Jakobsen Schultz
Managing Director
DNV Business Assurance Denmark

“Fantastisk nærværende, morsom og dejlig sangaften. Tak for gode sangintroduktioner og tak for fællesskab og en rigtig fin balance mellem humor og alvor.”

Deltager ved fællessangarrangement.

Hvad sport kan lære os om dannelse og fællesskab

FOREDRAG

MÅLGRUPPE: Skoler, højskoler, ungdomsuddannelser, ledere, trænere, idrætsorganisationer, foreninger og andre med interesse for dannelse, værdier og fællesskab i praksis.

Der bliver ofte talt om dannelse som noget, der hører hjemme i bøger, klasselokaler og teori. Men hvad hvis vi også ser mod omklædningsrummet, holdsporten og kampens adrenalinfyldte øjeblikke? Hvad hvis sport faktisk er et af de steder, hvor menneskelig udvikling, etik og fællesskab bliver allermest konkret?

Jeg tager udgangspunkt i min egen rejse, fra professionel fodboldspiller til viceforstander og underviser på Ry Højskole, og viser, hvordan erfaringer fra sportens verden kan kaste nyt lys over spørgsmål som: Hvad er et godt fællesskab? Hvordan lærer vi at håndtere både nederlag og succes? Hvad vil det sige at tage ansvar, ikke bare for egne præstationer, men for helheden?

Foredraget giver et bud på, hvordan vi kan tænke praktisk dannelse ind i både skole-, idræts- og lederkulturer, så vi ikke kun uddanner dygtige mennesker, men hele mennesker.

Få mere information om Ry Højskole

Har du spørgsmål, ønsker sparring eller vil booke et foredrag, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top
BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?