Her bor vi

Historie med udsigt

Ry Højskole ligger lige over for togstationen i Ry med en halv time til Århus og tre timer til København.

Skolens værelser er placeret tæt på søen, i gamle snoede gange eller i den helt nye ombyggede værelsesfløj overfor den gamle Station. Tårnet er fra 1900, gymnastiksalen fra 1883, teatersalen fra 1983 og det nye Bakkehuset blev indviet i 2018. Siden 2017 de fleste af skolens ældste bygninger blevet ombygget og restaureret.

Fra foredragssalen er der udsigt over parken, vandet og de gamle bøgetræer. Vi lever og ånder i en skøn blanding af gammelt og nyt, hvor hvert lille dørhåndtag og hvert lille vindue har sin egen historie. Væggene er blevet flyttet og malet, nedbrudt og genopsat. Når du kommer igen om 10 år, har vi rokeret om igen.

FAQ

Ry Højskole faciliteter og omgivelser

Tårnet, opført i 1900, er en af de mest karakteristiske bygninger og rummer elevværelser med udsigt over Gudenåen og Ry by.

Siden 2017 har skolen gennemgået omfattende renoveringer og nybyggeri. Der er nu moderne værksteder til billedkunst og keramik, nye musiklokaler med studiefaciliteter og en stor, syvkantet teatersal med kostumekælder og sminkerum. 

Bakkehuset er den nyeste bygning, der fungerer som skolens hovedindgang og forbinder de gamle bygninger. Den er karakteriseret ved åbenhed og højde, med store glaspartier, der giver masser af lysindfald.

Skolen tilbyder forskellige værelsestyper, placeret tæt på søen, i gamle snoede gange eller i den nye værelsesfløj overfor den gamle station. Værelserne varierer i størrelse og indretning, og nogle har udsigt over parken og vandet.

Ry Højskole ligger smukt ved Gudenåen og Møllesøen i det østjyske Søhøjland, midt i byen Ry og lige overfor stationen.

Området omkring Ry Højskole er ideelt til friluftsliv, mountainbike, kano og kajak. Naturen omkring højskolen gør det nemt at koble af eller finde inspiration i det grønne.

Ry er en stationsby i det østjyske Søhøjland, omgivet af bakker, dale, søer og åløb. Ud over naturen omkring Ry så har Ry by også massere at byde på.

Her finder du et levende centrum med spisesteder, butikker og nærvær. Midtbyen er lille men aktiv. Ved det lille torv tæt på stationen og højskolen er der udeservering og byliv om sommeren. Byen har en stærk lokal foreningskultur og der er ofte små events, koncerter og markedsdage.

Historiske charme med moderne komfort

Skolen har gennemgået omfattende renoveringer og moderniseringer siden 2017, hvilket har forbedret både værelser og fællesfaciliteterne.

På Ry Højskole kommer du til at bo i et værelse med charme og personlighed. Nogle har udsigt over sø og skov, andre i nyrenoverede fløje med lyse, enkle rum. Undervisningen foregår i specialindrettede lokaler som teatersal, keramikværksted, musikstudie og billedkunstlokale.

En del af fællesskabet
Værelserne er ikke blot steder at sove; de er en del af det større fællesskab på højskolen. De er placeret tæt på undervisningslokaler, fællesområder og naturen omkring skolen, hvilket gør det nemt at deltage i både planlagte og spontane aktiviteter.

Skolens værelser er fordelt i forskellige bygninger, der hver især bærer præg af skolens lange historie. Der er forskellige værelsestyper, herunder enkelt-, dobbelt- og 3-sengsværelser. Alle værelserne er enkle og funktionelle.

Grønne områder

Ry Højskoles grønne park dukker op 30 meter fra Klostervej og Stationen. Neden for parken ligger Møllesø, hvor Gudenåen løber igennem. Fra badebroen bader vi året rundt, og der er altid en kano eller kajak til fri benyttelse.

Et grønt frirum til både fordybelse og fællesskab.
I parken finder du bålplads, egen badebro, friluftssauna, træplateauer og klatrefaciliteter, som bruges i både undervisning og fritid. Der er plads til at hænge ud i hængekøjer, spille bold på plænen eller tage et dyp i søen lige ved skolen. Haven indbyder til alt fra morgensang og bålaftener til spontane samtaler og ro i solen.

På kajakpolobanen kan du kæmpe og give den gas, du kan hygge dig ved bålet med de andre, komme til tops i havens klatretræer eller ro en morgentur og se solen stå op over Søhøjlandet. Vi har vores egne kajakker, kanoer, polokajakker og sit-on-top-kajakker.

Ikke langt derfra
På den anden side er skov og træer, og ikke langt herfra knejser Himmelbjerget. Det er godt at cykle i de mange bakker, og det gør vi gerne. I det hele taget ligger højskolen placeret mellem natur og kultur – så smukt, man kan forestille sig.

En moderne og hyggelig by & Øm kloster

Man kan stadig besøge resterne af Øm Kloster, hvor der endnu er urter fra gammel tid og adskillige grave fra alle de, der blev begravet på stedet.

Øm Kloster fungerer i dag som museum og fra udgravningerne kan man blandt andet se udviklingen i lægevidenskaben. Det er også på Øm Kloster, man hvert år kan deltage i Øl på Øm, hvor håndbryggere fra hele landet drager til og præsenterer deres produkter.

Aktiviteter i byen
I dag er Ry en moderne by med cafeer, hyggelige spisesteder, Kvickly, Netto, adskillige specialbutikker, biograf og flere skoler. Fra forsommer til efterår er der livlig aktivitet i byen, ikke mindst langs vandet, hvor der afholdes koncerter, vandløb, kajakstafetter, rideture og meget mere. Læs mere om hvad der sker i Ry by på www.ry.dk

Vores by
Byen omkring os er fra 1872, hvor jernbanen blev anlagt og der blev bygget en stationsbygning. Men historien går længere tilbage via den gamle hovedby, Gl. Rye. Skt. Sørens kirke i Gl. Rye blev startskuddet til reformationen, da den jyske adel valgte Christian III til konge i 1534.

Få mere information om Ry Højskole

Hvis du har spørgsmål til fagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, så er du velkommen til at kontakte til os.



Eller du kan komme og besøg os og få en rundvisning. Oplev stemningen på Ry Højskole og hør mere om mulighederne på et højskoleophold.

Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top