Ledige stillinger

Faglært køkkenmedarbejder til Ry Højskole

Har du lyst til at være del af et velfungerende og ambitiøst køkken på Ry Højskole? Her kommer du til at arbejde med de gode råvarer og dagligt servere mad af høj kvalitet for 100 højskolelever og 22 ansatte. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Du får muligheden for at sætte dit eget præg på den mad vi serverer, og du kommer til at indgå i et godt arbejdsfællesskab med dine fire kolleger i køkkenet. Vi brænder for at give vores elever en god hverdag med en alsidig og spændende kost tilberedt fra bunden. Vi serverer meget vegetarisk og vegansk kost og vores råvarer er gerne økologiske og danske.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et velfungerende køkkenteam. Vi er gode til at hjælpe hinanden og gøre hinanden gode. Trivsel bliver vægtet højt.

Du skal indgå i et rul, hvor du blandt andet skal stå for: Varm frokost, kold/lun aftensmad og brunch. Arbejdstiden ligger dagligt mellem 6.30 til 14.30. Der vil dog forekomme vagter, som ligger uden for dette tidsrum. Hver fjerde weekend er det dig der står for serveringen.

Din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du skal have en køkkenfaglig uddannelse. Du kan både være uddannet kok, cater eller ernæringsassistent.

Send din ansøgning inden søndag den 21. juni kl. 24.00 til Ry Højskoles forretningsfører: Kirsten Hansen – mail: kirsten@ryhojskole.dk.

Samtaler finder sted på Ry Højskole torsdag den 25. juni mellem kl. 9 og 15.
Tiltrædelse: mandag d. 10. august.

 

Få mere information om Ry Højskole

Hvis du har spørgsmål til fagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, så er du velkommen til at kontakte til os.



Eller du kan komme og besøg os og få en rundvisning. Oplev stemningen på Ry Højskole og hør mere om mulighederne på et højskoleophold.

Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top
BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?