Ansatte på
Ry Højskole

Administration og ledelse

Forretningsfører

Viceforstander

Elevadministrator

Undervisere

Teknisk personale

Køkkenleder

Køkkenet

Køkkenet

Køkkenet

Køkkenet

Pedel

Kommunikation

Få mere information om Ry Højskole

Hvis du har spørgsmål til fagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, så er du velkommen til at kontakte til os.



Eller du kan komme og besøg os og få en rundvisning. Oplev stemningen på Ry Højskole og hør mere om mulighederne på et højskoleophold.

Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top
Stefan Hollænder Kvamm

Stefan har været forstander på Ry Højskole siden 2022. Stefan er uddannet antropolog og har taget en diplomuddannelse i ledelse og har arbejdet med ledelse indenfor kulturverdenen i mange år. 

Der er meget Stefan synes er meget vigtigt for dig, der er elev på Ry Højskole. Der er en masse han synes du skal prøve, opleve og møde i både fag, fritid og på turene. Alt sammen med forhåbningen om at inspirere dig til et endnu bredere, dybere og rigere liv.

Han er en flink fyr med store ambitioner og drømme. Han elsker højskolesangbogen og spiller klaver til fællessang på skolen.

I dagligdagen er Stefan med til stort set alle morgensamlinger, fællestimer og højskoleaftner. Og så tøffer han lidt rundt på skolen med en kop te i hånden og sikrer at der er nogenlunde styr på tingene. 

 

Kirsten Hansen

Kirsten er skolens forretningsfører og har været det siden 2011. Kirsten er på kontoret og har overblik over administration, økonomi, IT og meget meget mere. Kirsten er en sand blæksprutte. Kirsten hjælper elever med mange små, men vigtige ting, f.eks. er hun god til at vurdere om man skal på skadestuen eller have fat i lægen eller bare lige se tiden lidt an. Kirsten er sød, sjov og klog på mennesker. 

Bonusinfo: Kirsten har en forkærlighed for hunde og hun ville i virkeligheden hellere bo i Spanien. 

Kristian Kirk

Kristian er viceforstander på Ry Højskole. Kristian er uddannet filosof og har tidligere være professionel fodboldspiller i Viborg FF og har arbejdet som lærer på Hadsten Højskole. 

Kristian ELSKER at lave højskole og synes det er fantastisk at møde alle elever og forstå lige netop den historie og det livssyn DU, som elev her på højskolen, bærer med dig.

Kristian deltager i stort set alle morgensamlinger og fællestimer og så underviser han i valgfagene Storyslam, Eksistens, Adventuresport samt er kursusleder på sommerkurset Ry for familier. Kristian er en del af skolens ledelse og sørger for at der er styr på skemaer, timelærere, elevtjanser, studietursplanlægning og meget meget mere.

Bonusinfo: Kristian taler virkelig højt.

Margit Korsholm

Margit er elevadministrator på Ry Højskole. Det betyder at det er Margit, som tager telefonen, når du ringer til kontoret og det er Margit der koordinerer rundvisninger, tilmeldinger, udsendelse af velkomstbreve, laver indkvarteringsplaner og meget meget mere. Margit har arbejdet på Ry Højskole siden 2009.

Margit er virkelig sød og hjælpsom og kan rigtig godt lide at få en lille snak med dig der overvejer et ophold på Ry Højskole. 

Torben Skovlund Madsen

Torben har været med ombord på Ry Højskole i en hel del år efterhånden og har prøvet og set det meste. Torben er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har sidenhen specialiseret sig i friluftsfeltet. Torben har i høj grad præget hele tænkningen omkring friluftsliv som fagfelt på Ry Højskole og har høje ambitioner for den måde undervisningen og fællesskabet på højskolen udfolder sig på. Der skal være plads til alle og alle skal kunne finde deres plads. 

Torben underviser også på valgfagene 3xK, træværksted, sensommersafari og vintersafari. 

Katrine Weigelt

Katrine har været teater- og scenekunstlærer på Ry Højskole siden  2021. Katrine er uddannet fra 

Katrine har lavet en helt masse utrolig sjove, vilde, kunstneriske og interessante teaterforestillinger sammen med  eleverne på teaterfaget. Det er en kæmpe glæde og inspiration for skolens øvrige elever samt for gæster fra nær og fjern at opleve magien i teaterrummet, når lyset dæmpes og det hele fortættes en lille smule, mens livet viser sig i alle sine finurlige former og vi får lov til at reflekterer et spadestik dybere over det hele.

Katrine underviser også på valgfagene KRÅP, Dramatikerlab, Kend din krop og improteater.

Karen Fogtmann Madsen

Karen underviser i hovefaget kunst og valgfaget tegning og har været lærer på Ry Højskole siden 2022. Karen mestrer en lang række billedkunstneriske discipliner og er virkelig god til at lære fra sig, så alle får rigtig meget læring med. Karen har som ambition at man kan endnu mere, har lyst til endnu mere og tør endnu mere, når man har været elev på kunstlinjen på Ry Højskole.   

Kunstlokalet er nok et af skolens smukkeste og mest stemningsfulde rum og når Karen og kunstholdet hører musik og værkstedsstemningen kører, føler de fleste kunstelever at de på en eller anden måde kommer i flow og i en lille smule dybere kontakt med livet. Kunsten kan tage pusten fra os, overraske os, gøre os klogere på hvem vi er og hvad vi kommer fra og det kan også bare få os til at smile og tænke “hvor er det fuldstændig vildt at du har fået den idé og rent faktisk realiseret den!” 

Jesper Jakobsen

Jesper er musiker med stort M og en af skolens to faste lærere på musikhovedfaget. Han spiller en helt fantastisk bas og besidder en eminent grundmusikalitet. Han er uddannet fra konservatoriet og har spillet i et hav af bands og forskellige sammenhænge. Jesper har som ambition at musikeleverne skal have mest mulig instrumenttid og sammenspilstid i den tid de har på Ry Højskole.

Jesper underviser også i valgfagene brætspil, band og musikproduktion.

Jesper kan godt lide at proklamere at han er “en bonderøv fra Them”. Det er han egentlig ikke, men han kan bare godt lide at være lidt på tværs.   

Astrid Østergaard

Astrid er underviser og tovholder på hovedfaget Verden omkring os. Astrid er uddannet filosof og har en stor viden og interesse for den verden, der omgiver os. Hun ser på små steder og stiller store spørgsmål. Hun er virkelig god til at prøve at forstå mennesker og kulturer. Og så er hun virkelig sjov og klog.  

Astrid har fingeren på pulsen og følger godt med i musik, serier, film, reality mv. Hun bor på skolen sammen med sin mand, Adrian, der er jazzmusiker. 

Astrid underviser også i valgfagene Lets talk about sex og Mærk verden. 

Johan Mikkelsen

Johan er, sammen med Torben, lærer på friluftshovedfaget. Johan er uddannet i Idræt fra Syddansk Universitet og har taget en række efteruddannelser indenfor friluftsliv. Johan er erfaren i klatring, kano og kajak, vildmarksture, vandring, vinterfriluftsliv og meget mere.

Johan underviser også på valgfagene Idræt og Under himlen samt er kursusleder på sommerkurset Ry Classic.

Johan bor på skolen sammen med sin kone Vibe og deres to døtre, Birka og Vilja, samt deres hund Ellie.

Anne Majgaard Basse

Anne er, sammen med Katrine, lærer på teater- og scenekunsthovedfaget. Anne er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet. Anne har tidligere arbejdet på Aarhus Teater og været involveret i teatermiljøet i Aarhus generelt. Anne har et skarpt blik for iscenesættelse, dramaturgi, scenografiske koncepter og skuespil.

Anne underviser også i valgfagene Broderi og budskab samt Teaterlab.

Anne er rolig, mild og god til at få folk omkring hende til at sænke skuldrene og slappe af.

Lene Friislund

Lene elsker ler, håndværk, design og kunst. Lene er uddannet keramiker og har været keramiklærer på Ry Højskolen siden 2005. Lene har stor faglig ekspertise og er en erfaren og dygtig underviser. Lene formår på ganske kort tid at få tilrettelagt læringsforløb, så de passer til den enkelte elev.

Lene går op i bæredygtighed og sætter dette begreb i spil på mange forskellige måder i hendes fag. Lene underviser også i valgfagene Hot Skrot og Keramik Intense.

Jeppe Bai

Jeppe kører, sammen med Jesper, skolens hovedfag i musik. Jeppe er konservatorieuddannet og hans hovedinstrument er guitar. Jeppe spiller en række andre instrumenter også. Jeppe synes det er vigtig at eleverne på musikfaget får gode muligheder for at optræde for de øvrige elever på skolen og for venner og andre udenfor højskolen. Derfor er Jeppe blandet andet med til at drive den efterhånden legendariske Ryskilde Festival, som løber af stablen hvert halve år.

Ud over at være en eminent musiker og musikunderviser er Jeppe virkelig god til planlægning, struktur, sætte retning og få ting til at ske. Og det er faktisk nogle virkelig gode kompetencer at lære af – nærmest uanset, hvilket job du ender ud med.

Jeppe underviser også i valgfaget Partyband og Band.

Victor bomholt

Hvert år har Ry Højskole en hjælpelærer på keramik og på friluftsliv. Hjælpelærerstillingen er en slags praktikstilling. I skoleåret 25/26 er Victor hjælpelærer på keramikfagene på Ry Højskole.

Victor er selv tidligere Ry-elev fra Efterårsholdet 2023. Victor har siden studeret på kunstakademiet, hvor han har dygtiggjort sig yderligere i keramik og kunsthåndværk.

Victor bor på skolen.

Maren Mols Rasmussen

(Tekst kommer snart)

Philip Eick

Tekst kommer…

Marianne Præst

Marianne er timelærer på Ry Højskole, hvor hun underviser i faget Bæredygtigt tøjdesign. Marianne er autodidakt tøjdesigner og kunsthåndværker. Marianne har altid syet, strikket, hæklet og i det hele taget opøvet en masse færdigheder indenfor tekstil, håndværk og design.

Marianne synes det er vigtigt at hendes undervisning har fokus på genanvendelse og upcycling. Marianne sørger for et virkelig stort lager af genbrugsstof og genbrugstøj, som eleverne på faget kan gå amok i og gøre til deres helt eget tøj.

Morten Lau-Nielsen

(Tekst kommer…)

Helene Keis

Helene er uddannet keramisk designer fra Danmarks Designskole. Helene og hendes mand driver til dagligt en butik med egne håndlavede keramikprodukter i enkle former og stærke farver (keisfidler.dk) på et gammelt landsted ved Himmelbjerget.

Helene Keis nyder at undervise og følge eleverne godt på vej udi keramikkens verden.

Helene underviser på faget Keramik Intense og på sommerkurset Ry Classic.

Brian Hansen

(Tekst kommer…)

Mathilde Christiansen

(Tekst kommer…)

Helle Holm

(Tekst kommer…)

Lucas Kruse Kristiansen

(Tekst kommer…)

Mads Mygin

(Tekst kommer…)

Morten Hansen

Morten er uddannet kok og har været køkkenleder på Ry Højskole siden 2018. Morten er ambitiøs og ønsker at højskolens elever og kursister får velsmagende og sund mad, der er bæredygtigt. 

Morten underviser også på faget Verdensmad.

Ingrid H. Nohns

Ingrid er uddannet cater og har arbejdet på Ry Højskole siden 2019. Ingrid er en meget nysgerrig og opsøgende kok – Ingrid følger opmærksomt med i nye tendenser på madscenen og køber jævnligt nye kogebøger ind til køkkenet. Ingrid fortæller at hun i øjeblikket er særligt inspireret af Camilla Skov, Otto Lenghi og andre progressive og grønt tænkende kokke.

Kim Poulsen

Kim er kok og har arbejdet på Ry Højskole siden 2023. Kim nyder elevkontakten og den gode atmosfære i køkkenet. Kim er den man skal hav fat i, hvis man skal have bøfsandvich, tarteletter eller noget andet klassisk dansk mad sat på menuen.

Kim underviser også på faget Verdensmad.

Bonusinfo: Kim er ham der sætter julemusik på playlisten i køkkenet i starten af oktober måned.

Lisbeth Holm

Lisbeth har arbejdet på Ry Højskole siden ruder knægt var konge. Lisbeth står for køkkenets kager og bageri. Hun er blandt andet kendt for sin legendariske drømmekage.

Bonusinfo: Lisbeth går meget op i fodbold og er virkelig god til bordtennis.

Hanne Ravn-Olesen

Hanne er ernæringsassistent og udgør køkkenets rolige puls. Hanne har arbejdet på Ry Højskole siden 2021. Hanne er enormt dygtig og en dejlig kollega.

Annemarie Cæsar

(Tekst kommer snart)

Lars

(Tekst kommer…)

Siggie R. Würtz

(Tekst kommer…)

BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?