Rytmisk kor

- sangglæde, nærvær og fællesskab

Vi vil tage udgangspunkt i gode, medrivende sange fra vidt forskellige genrer. Nogle vil være hits eller evergreens, men vi skal også synge sange I aldrig har hørt før.

Dette arbejder vi med i Rytmisk kor
Vi skal arbejde med: Klang, intonation, rytme og udtryk og gennem ugen blive klogere på vores egen stemme og på det, at synge sammen med hinanden. Vi skal lytte til hinanden. Vi skal mærke hinanden. Vi skal have fat i kroppen og lade os bevæge af musikken. 

Sangglæde
Først og fremmest skal vi dyrke sangglæden og have kroppen med i det vi gør. Vi skal bevæge os mens vi synger og lade sangen bevæge os. Arrangementerne vil være meget forskellige. Nogle læres efter noder og andre uden. Du behøver dog ikke at kunne læse noder. Til gengæld skal du komme med stor åbenhed og lyst til at blive udfordret og synge sammen med os andre.

Lad dig bevæge af sangen og fællesskabet
Indholdet er sammensat af både kendte og mindre kendte sange i flerstemmige arrangementer, som alle kan være med til. Vi vil lære meget udenad, så vi kan være frie til at fokusere på formidling og udtryk. 
 

Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med, blot at du har lyst til at give dig hen til fællesskabet og til musikken, og at du tager din bedste vilje med.

Pladser på holdet
Der er plads til ca. 30 kursister på koret.

MUSIK I RY

DATO
Uge 27 |
d. 28. juni – 04. juli 2026

PRISER
Voksne: 5.800,-
Unge under 25 år: 3.900,-

Underviser på Rytmisk kor: Kristian Bisgaard, pianist, komponist og korleder

Kursusleder: Jeppe Bai, højskolelærer

Kristian Bisgaard

Underviser

Kristian Bisgaard er uddannet pianist og komponist fra Det Jyske Musikkoncervatorium. Han har i de seneste 25 år bragt glæden ved musik og sang til hele Danmark. Kristian har specialiseret sig i korledelse og fællessang og har stor erfaring med at formidle og inspirerer til at give sang vinger.

Få mere information om MUSIK I RY på Ry Højskole

Hvis du har spørgsmål til de forskellige workshops eller generelle spørgsmål til sommerkurset MUSIK I RY, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os.



Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top
BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?