Sommersafari

- på eventyr i Søhøjlandet

Tag med på en aktiv og sanselig uge i hjertet af Søhøjlandet, hvor vi udforsker naturens mange sider, både til lands og til vands. På Sommersafari kombinerer vi friluftsliv, bevægelse og fællesskab med højskolens særlige ånd af nysgerrighed, ro og nærvær.

Skærpede sanser
Vi bevæger os gennem skovene, over søerne og op i trækronerne. Du bliver introduceret til både kano og kajak, lærer makkerredninger og sikkerhedsteknikker, og prøver kræfter med træklatring og rapelling. Undervejs cykler vi, bader, nyder udsigten, og finder tid til at holde kaffepauser ved bålet, i skovbunden eller højt oppe blandt bladene.

Undervisningen foregår udendørs, i skoven, på vandet og i højskolens have. Her får du ikke bare frisk luft, men også nye fællesskaber og oplevelser, der mærkes i både krop og sind.

En uge fyldt med bevægelse, ro, fællesskab og naturglæde, for dig, der vil ud, op og helt tæt på Søhøjlandet.

RY CLASSIC

DATO
Uge 26 |
d. 21. juni – 27. juni 2026

PRISER
Voksne: 5.800,-
Unge under 25 år: 3.900,-

Underviser på Sommersafari: Amalie Holmberg Jørgensen

Kursusleder: Johan Elm Mikkelsenari

Grafik | Keramikværkstedet | Ro i kajakken | Skriv dig glad | Sommersafari

Amalie Holmberg Jørgensen

Underviser

Som underviser inspireres Amalie af fælles oplevelser, hvor glæden ved friluftsliv er i centrum, uanset om det er i kajakken, i klatretræerne eller fordybet i at tænde et bål.

Gennem leg, nysgerrighed og naturbegejstring inviterer hun til både faglig dygtiggørelse og til at nyde de øjeblikke, som friluftslivet tilbyder, når vi bevæger os ud i fællesskab. 

Få mere information om
Ry Classic på Ry Højskole

Hvis du har spørgsmål til de forskellige emnekurser eller generelle spørgsmål til sommerkurset Ry Classic, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os.



Kontoret er åbent:


Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00

Fredag
kl. 9.00 – 13.00

Scroll to Top
BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?