Vil du gerne levere stærke argumenter, eller lære gennemskue dem du bliver mødt af? Så får du her en præsentation af en model der kan hjælpe med de to ting.
Hvem var Toulmin?
Stephen Toulmin var britisk filosof, forfatter, lærer og en af de helt store kanoner indenfor moderne argumentationsteori.
Han betragtede argumentationen som en helt central del af retorikken.
Han søgte med et nyt system at skabe en model for gode og effektive praktiske argumenter.
Hvad er Toulmins argumentationsmodel?
Toulmins model er et håndgribeligt værktøj til at analysere et argument, og til at skabe sine egne. Med modellen kan man identificere synspunkter og begrundelsen for dem, og altså hvordan man har bygget argumentationen op.
Modellen skal sikre, at der ikke er nogle huller i argumentet. Man kan altså med fordel anvende den, hvis man ønsker at overbevise nogen om noget med en tekst eller tale, eller ønsker at gennemskue eller fremme forståelsen af andres argumentation, for eksempel i facebookopslag, debatter, debatindlæg eller bare i en SMS fra en du kender.
Grundmodellen består af tre elementer: Påstand, belæg og hjemmel.
Han har dog også lavet en udvidet model, som består af tre supplerende elementer. De bliver beskrevet længere nede i artiklen.
Sådan bruger du grundmodellen
Modellens elementer optræder ikke nødvendigvis i rækkefølgen påstand, belæg, hjemmel. De kan komme i hvilken som helst rækkefølge, og med mange forskellige formuleringer. Derfor kræver modellen noget af dig, da du skal være i stand til at skelne elementerne fra hinanden.
Desuden kan alle tre elementer i forskellige argumenter optræde implicit, det vil dog for det meste være hjemmel.
Det kan være vanskeligt at sætte tekster ind i modellen, da den analyse man uddrager af modellen altid bygger på en fortolkning af den kontekst, som argumentet optræder i – derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i den oprindelige situation.
Se også: Ciceros pentagram – Sådan kan du bruge det til at forstå den retoriske situation
Påstand
Påstanden er selvfølgelig det synspunkt, som argumentets afsender ønsker at overbevise modtageren om. Påstanden er altså argumentets overordnede element, fordi det er den der ved hjælp af de andre elementer, søger at blive fastslået
Påstanden i et argument findes ved at spørge: Hvad vil afsender have modtager til at være enig i?
Det kunne for eksempel lyde: Din kat har lagt en lort i min have
Belæg
Belægget skal så være det bevis, den kilde eller den viden der agerer direkte støtte for påstanden. Et godt belæg kan komme i mange former, men skal altså bevise at påstanden er reel, og dermed umiddelbart være mere acceptabelt for modtageren end påstanden i sig selv er.
Belægget kan findes ved at spørge: Hvilket bevis har afsender bygget påstanden på?
I forhold til førnævnte påstand med katten og lorten, kunne et belæg lyde: Din kat er den eneste kat i nabolaget
Hjemmel
Hjemmel er så det, der binder påstand og belæg sammen, og vil meget ofte optræde implicit – altså usagt.
Hjemlen er den grundopfattelse (et generelt synspunkt), der får argumentet til at hænge sammen og fungere. Derfor kræver det, at der mellem afsender og modtager er enighed om hjemlen.
Hjemmel kan altså findes ved at spørge: Hvordan kommer man fra belæg til påstand?
I dette tilfælde ville man kunne binde påstanden og belægget om katten og lorten sammen med det her hjemmel: Hvis der er en kattelort i min have, og din kat er den eneste i nabolaget, må det være den der har lagt den.
Den udvidede model
Den udvidede model gør det muligt at analysere mere avancerede eksempler på argumenter, end det der kom i spil ovenfor.
For ofte er argumenter ikke så simple, og så findes der flere spændende elementer i dem. Derfor skabte Toulmin den udvidede argumentationsmodel som består af tre elementer: Styrkemarkør, rygdækning, Gendrivelse.
Styrkemarkør
Styrkemarkøren er forbundet med påstanden, og skal sige noget om i hvilken grad, at afsender er sikker på sin påstand.
Man finder altså styrkemarkøren ved at spørge: Hvor sikker er afsender på sin påstand?
I eksemplet med katten og lorten kunne en styrkemarkør lyde: Din kat har helt sikkert lagt en lort i min have.
Rygdækning
Rygdækningen knytter sig til hjemmel, og optræder kun hvis der rejses tvivl om hjemlens troværdighed. Altså bliver rygdækningen ekstra dokumentation for den grundviden som argumentet er et udtryk for.
Man finder altså rygdækning ved at spørge: Hvilke beviser har afsender for grundreglen i hjemlen?
I eksemplet med katten og lorten kunne rygdækning lyde: Jeg har set den skide i min have så mange gange før
Gendrivelse
Som sidste element i den udvidede model findes gendrivelsen, som er et vigtigt element i argumentation.
Gendrivelse handler om at imødekomme modargumenter, og er ofte formuleret som undtagelser for påstandens rigtighed.
Gendrivelsen kan findes ved at spørge: I hvilke tilfælde gælder påstanden ikke?
I eksemplet med katten og lorten kunne en gendrivelse lyde: Medmindre der er kommet en ny kat i nabolaget som ingen ved noget om.
Se argumentet med katten og lorten i modellen
Formidling og performance på Ry Højskole
På Ry Højskole har du mulighed for at tage ordet i din magt.
På vores teater- og dramalinje får du mulighed for at træne din stemme og ikke mindst at skubbe grænser.
Derudover får du også mulighed for at arbejde med manuskriptskrivning, som må skrives ud fra en bevidsthed om sin modtager og sig selv som afsender.
Kommunikation er mange ting, men én ting er sikkert: kroppen, ordet og stemmen kan og må ikke skilles ad.
