Begynder-guide til musikproduktion:
Se, hvad du har brug for, og hvordan du hurtigt kommer i gang med at producere din egen musik. Læs med her.
Musik er mange ting, og musikproduktion er mange ting.
Men det er vigtigt at sige at musik eller musikproduktion ikke kun er forbeholdt dem der kan spille på et instrument i forvejen.
Der er nemlig flere og flere der arbejder med musik, som producer, uden nødvendigvis at spille instrumenter.
På Ry højskole kalder vi faget musikproduktion og her er en lille guide til at komme i gang.
Det handler alt sammen om lyd. Hvad er lyd, hvad lyder godt, hvordan optager man lyd så det udtrykker det man vil sige eller vise.
På Ry Højskole har vi rigtig gode faciliteter i form af et professionelt lydstudie, gode mikrofoner, lydisolering, gode instrumenter. Men vigtigst af alt, så har vi dygtige lærere som kan hjælpe dig godt i gang hvis du er nybegynder, eller hjælpe dig op på et højere niveau hvis du allerede er godt i gang med at producere.
Hvad er en musikproducer?
En musikproducer er et ret bredt begreb og man kan have mange roller som musikproducer.
Meget af det handler om at træffe de kreative valg som gør en musikproduktion spændende. Det handler om at optage lyde, sang og instrumenter og derefter mixe og producere dem så de passer til det nummer du arbejder på. Det kan også være at produceren arbejder med et band, hjælper med at arrangere musikken, hjælper musikerne med at finde på hvad de skal spille hvornår, så det lyder så godt som muligt når der skal optages.
Hvordan bliver man musikproducer.
Det gør man ved at gå i gang, være nysgerrig og undersøgende på lyd og musik, så du er sikkert allerede godt i gang!
Det er godt at vide så meget som muligt om at optage og mixe.
På Ry højskole kommer vi til at snakke om kvaliteten i optagelser, hvordan virker forskellige mikrofoner, hvordan skal de forskellige instrumenter optages.
Hvordan mixer man musik i programmer som logic pro, cubase eller abelton live.
Vi skal undersøge ting som EQ, compressorer, rumklang, delay, panorering og meget mere.
Det er alt sammen med til at give musikken dynamik og liv og det kræver en masse øvelse.
Hvis du allerede nu gerne vil i gang, kan vi anbefale at du investerer i et godt lydkort, mikrofon og et studie program. (Logic, Abelton eller Cubase f.eks)
Du kan lære meget af at prøve dig frem, eller se youtube videoer om at indspille musik.
Men selvom youtube er godt, så kan det være rigtig fedt at være sammen, når man skal lære nyt. Og en dygtig lærer som kan forklare og hjælpe med de ting som er svære at forstå, når man sidder med youtube.
I mange tilfælde gælder det om at lære at lytte på den rigtige måde, og det kan være super svært at lære på youtube.
Sådan arbejder vi
På faget musikproduktion på Ry Højskole arbejder vi med alt fra elektronisk musik, lag – på lag produktion samt bandindspilninger, hvor alle instrumenter er mic’et op.
Vi starter med at arbejde i teams for at blive fortrolige med hinanden og vores programmer.
Senere deler vi os i mindre grupper, alt efter hvad vi synes er spændende at arbejde med.
I undervisningen arbejder vi med at lave beats af lyde som vi optager rundt omkring med små mp3 optagere.
Vi bruger loops som ligger i programmerne og er klar til brug. Vi arbejder med trommemaskiner, programmerer beats og nørder trommelyde. Vi tester en masse forskellige synths for at høre hvad de kan gøre for at farve musikproduktionen i den retning vi gerne vil have. Vi får også undervisning i mikrofonplacering. Der er nemlig rigtig mange måder man kan placere mikrofoner, alt efter hvilken sound man vil have, og alt efter om det er forstærkere, akustiske instrumenter eller vokal der skal indspilles.
Faget Musikproduktion klæder dig også rigtig godt på til at indspille dine egne sange, hvis du er sangskriver. Du får mulighed for at bruge skolens studie i din fritid så du kan arbejde på det du har lyst til. Desuden kan det være rigtig fedt at kunne ”låne” nogle af de andre musikelever til at spille på dine tracks. På den måde lærer både du og dine kammerater en masse. Du kan hurtigt komme til at høre dine ideer i virkeligheden og prøve hvad der virker eller hvad der lød anderledes da det bare var inde i dit hoved.
Dine kammerater får stude erfaring og god øvelse i at forstå hvad en producer gerne vil have fra en musiker.
Udtalelser fra tidligere elever:
”Jeg nød virkelig at have tid og ro til at fordybe mig i musikproduktion i de fede omgivelser på Ry Højskole”
– tidligere elev
”Efter at have siddet hjemme og nørdet en masse med mine egne ting, var det super fedt at møde andre ligesindede elever og dygtige lærere som kunne give mig det skub videre som jeg havde brug for”
– tidligere elev
Læs også: