MUSIK PÅ TVÆRS
- smil, sammenspil og sange, der sætter sig i kroppen
Vi skal spille musik, der inviterer til smil og dans. Vi skal spille musik, så det sidder i kroppen længe efter ugen er forbi. Der er plads til alle aldre, instrumenter og niveauer. Vi finder en rolle, der passer til dig.
Dagens sang og morgenopvarmning
Udover sammenspil er der dagligt morgenopvarmning og ikke mindst dagens sang, der på en god morgen kan liste sig op på 3 stemmer.
Frihed til at prøve sig selv af
Måske spiller vi musikken på en helt anden måde, end dens oprindelige form. I centrum er, at der er plads til leg, sammenspil og frihed til at prøve sig selv af.
RY FOR FAMILIER
DATO
Uge 28 | 5. JULI – 11. JULI 2026
PRISER
Voksne: 5.800,-
Unge under 25 år: 3.900,-
Børn 10 – 17½ år: 2.900,-
Undervisere på Musik på tværs:
Anders Graae Lauritzen og Kristian Skårhøj
Kursusleder: Kristian Kirk, viceforstander på Ry Højskole
Natursafari for familier | Keramisk værksted | Teater for familier | Svejs dig glad | Planter og design | Musik på tværs
Undervisere
Som underviser i musik bringer Anders Graae Lauritzen mange års erfaring som professionel musiker og sangskriver ind på kurset. Han er uddannet Guitarist og Sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium, har udgivet flere plader i eget navn, spillet koncerter over hele landet, skrevet sange til virksomheder, byer og foreninger – og hans musik har fået god lufttid i radioen.
På kurset handler det for Anders om at gøre musikken levende, sjov og inspirerende. Han elsker det legende element, hvor deltagerne kan eksperimentere, lege med lyde og rytmer, og skabe deres egne versioner af kendte sange. Det er en mulighed for at udfordre vante mønstre og opdage nye måder at udtrykke sig musikalsk på.
For Anders handler musik ikke kun om teknik og præcision, men om glæden ved at spille sammen og finde sin egen stemme. Han brænder for at se deltagerne vokse, når de finder deres rytme, deres energi og deres unikke musikalske udtryk. Kurset er derfor både et sted for kreativ udfoldelse og for ren musikglæde.
Anders Graae Lauritzen
Kristian Skårhøj
Få mere information om
RY FOR FAMILIER på
Ry Højskole
Hvis du har spørgsmål til de forskellige workshops eller generelle spørgsmål til sommerkurset RY FOR FAMILIER, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os.
Kontoret er åbent:
Mandag – Torsdag
kl. 9.00 – 16.00
Fredag
kl. 9.00 – 13.00