Guide til scenekunstuddannelser og scenekunstskoler i Danmark

I Danmark findes der flere veje til en karriere som scenekunstner eller skuespiller. Den mest kendte og populære af disse går igennem Den Danske Scenekunstsskole. Du kan også vælge en alternativ scenekunstuddannelse.

Hvor mange scenekunstuddannelser findes der i Danmark?
I Danmark findes der én officiel scenekunstuddannelse, nemlig Den Danske Scenekunstskole.

Uddannelsen til scenekunstner fra Den Danske Scenekunstskole er den eneste SU-berettigede scenekunstuddannelse i Danmark og betragtes derfor som den officielle skuespilleruddannelse.

Hvor ligger scenekunstuddannelserne?
Den Danske Scenekunstskole har afdelinger i Odense, Aarhus og København.

Hvilke uafhængige scenekunstskoler findes der?
Statens Scenekunstskole er ikke den eneste skole, hvor du kan få professionel og kvalificeret undervisning i skuespilteknik og drama. Du kan vælge et privat alternativ, enten i Danmark eller i udlandet.

Når du søger optagelse på en privat og ikke-SU-berettiget scenekunstuddannelse, skal du være forberedt på, at forløbet foregår ved egenfinansiering. Det betyder, at du selv skal betale for din uddannelse – typisk mellem 60.000 og 150.000 kroner. Og du får ikke SU, så du skal påregne at arbejde ved siden af uddannelsen.

Skuespiller- og teaterskolen Ophelia – avanceret method acting
I København finder du blandt andet skuespiller- og teaterskolen Ophelia, som tilbyder uddannelser inden for scenekunst i et treårigt forløb. Hos Ophelia undervises efter det, der kaldes Sanford Meisners metode – en særlig dramaturgisk teknik, som giver skuespilleren et sandfærdigt og autentisk udtryk.

Du kan bruge Ophelia som en selvstændig uddannelse eller som forberedelse til optagelse på Den Danske Scenekunstskole København. Mange uafhængige scenekunstnere har valgt en skole som Ophelia som afsæt for deres karrierer.

Københavns Film & Teaterskole – et intensivt treårigt forløb
En anden populær scenekunstuddannelse, som er placeret i det københavnske, er Københavns Film & Teaterskole.

Ligesom Ophelia tilbyder Københavns Film & Teaterskole et treårigt forløb, som giver dig et solidt fundament for udvikling af dine kreative og kunstneriske evner inden for skuespil og drama. Du får også mulighed for at komme i praktik på teatre og hos filmselskaber i forbindelse med dit uddannelsesforløb.

Scenekunstskolen Viborg – hyggelig læring for børn og unge
Er du endnu i den skolesøgende alder, tilbyder Kulturskolen i Viborg sjove og spændende kurser i improvisation og drama for børn og unge. Her kan du lære sceneteknik og skuespilmetoder og øve dig i at optræde foran et publikum.

Teaterskolen Move’n Act – lær scenekunst på kun et år
I Aarhus finder du Move’n Act, som tilbyder en etårig scenekunstuddannelse. Hos Move’n Act studerer du på fuld tid – og uddannelsen er i sagens natur ikke nær så omkostningstung som de to ovenfor nævnte.

Move’n Act er ikke i nær så høj grad et alternativ til den etablerede scenekunstuddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Aarhus, som den er et forberedende kursus for håbefulde skuespillere. Denne type kurser kan du også finde andre steder og i lignende former.

Du kan for eksempel vælge at kombinere et højskoleophold efter endt ungdomsuddannelse med et spændende og lærerigt forløb, som kan forberede dig på optagelsesprøven hos den prestigefyldte uddannelsesinstitution.

Hvordan bliver man optaget på scenekunstuddannelserne?
Udtagelsen af kandidater til studiet ved Den Danske Scenekunstskole foregår gennem en optagelsesprøve. Hvert år søger mange hundrede skuespilleraspiranter om optagelse på denne uddannelse, men kun et par håndfulde slipper igennem nåleøjet.

Bliver du ikke udtaget ved optagelsesprøven i første forsøg, behøver du dog ikke at fortvivle. Dine skuespillerdrømme kan sagtens komme til at gå i opfyldelse alligevel. Det er blot et spørgsmål om at hænge i. Og du kan sagtens finde en god scenekunstuddannelse, som kan fungere som alternativ til Den Danske Scenekunstskole Odense, Aarhus eller København.

Læs også: Hvordan bliver man skuespiller?

Hvor kan man lære mere om scenekunst?
Mange unge vælger at bruge hele eller halvdelen af deres sabbatår på et højskoleophold. Når du går på højskole, lærer du andre unge at kende på en ny måde og får masser af viden og erfaringer, som kan komme dig til gode resten af livet.

Visse højskoler har specialiseret sig inden for områder som idræt, musik, kunst eller drama. Du kan med stor fordel vælge en teaterhøjskole, som tilbyder en scenekunst-linje, hvis du ønsker at dygtiggøre dig inden for dette felt.

Prøv kræfter med teater på Ry Højskole
Hvis du ønsker spændende undervisning inden for scenekunst, kan du med stor fordel tilmelde dig Teater på Ry Højskole. Her vil du modtage engageret undervisning i bl.a. sceneteknik og dramaturgi af topmotiverede undervisere.

Du vil få mulighed for at udforske mulighederne og starte dit fundament for en kommende karriere på de skrå brædder eller foran kameraet. Og dét samtidig med at du får nye venner for livet.

Med et halvt eller et helt år som elev på Ry Højskole får du gode erfaringer, du kan bruge med dit videre arbejde med teater og skuespil.

Alle

Ry Højskoles Elevmøde 2024

I år finder Elevmødet sted d. 2.-4. august. Ry Højskoles Elevforening er måske Danmarks ældste, og hvert år i den første weekend i august mødes omkring 600 gamle elever på

Læs mere »
Scroll to Top
BrODERI & BUDSKAB

På faget Broderi og budskab kobles håndens og hovedets arbejde. Vi skal nørkle med broderi – som faktisk er ekstremt sjovt og svært på samme tid – og vi skal reflektere over forholdet mellem netop håndens arbejdet og hovedet. Hvad sker der med vores hjerne, når vi fordyber os i et håndværk? Hvad er flow? Hvad giver det os, når vi mestrer noget?
Underviser: Anne

BRODERI & BUDSKAB er en del af valgfagene på Ry Højskole