Sangskrivning bliver mere og mere populært, og der er flere og flere, der gerne vil lære at skrive sange selv.
Men hvordan kommer man i gang med at skrive en sang?
Skal man starte med tekst og ord? Eller starter man med musikken, med melodi og akkorder? Hvad med omkvæd og vers, hvad kommer først? Er det o.k. at starte med at nynne på en melodi som skaber udgangspunktet for sangen? Der er mange spørgsmål, man kan stille sig selv i sangskrivnings processen.
På Ry Højskole mener vi ikke at der er en rigtig eller forkert måde at komme i gang med en sang på. Der er faktisk mange forskellige veje man kan prøve, og tit giver de forskellige veje bare forskellige resultater, og det er rigtig fedt! Ry Højskoles Sangskriver hold arbejder vi med at prøve forskellige teknikker af. Når du finder en måde der fungerer rigtig godt for dig, har du et godt udgangspunkt, næste gang du vil skrive din egen sang.
Men lad os begynde med en lille guide med tips til sangskrivning, hvor vi også kigger lidt grundigere på, hvad man kan forvente på Ry Højskoles sangskriver hold.
Hvem kan skrive en sang?
Sangskriverholdet henvender sig til dig der elsker musik og som gerne vil lære at skrive sange. Hvis du allerede er i gang, vil du gerne udvikle din sangskrivning – og du drømmer måske endda om at arbejde professionelt med sangskrivning engang i fremtiden. Du behøver ikke være professionel sangskriver fra start, bare du har lysten og energien til at kaste dig ud i det, så skal du nok lære en masse af vores dygtige lærere. Det er en fordel hvis du kan spille et instrument, og måske har rodet lidt med et studie program som Cubase ,Logic eller Protools, men det er ikke et krav.
Inspiration til sangtekster
Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad man skal skrive om i sin sang. Hvordan skriver man en god sangtekst? Og hvordan får man sin tekst til at blive til en sangtekst?
På holdet arbejder vi med forskellige skriveøvelser, som kan være med til at lukke op for din inspiration. Sangskrivning er nemlig også en slags muskel som skal trænes, lige såvel som hvis du løbetrænede.
Når du skriver og arbejder med dine egne sange, så bliver du bedre og får et skarpere fokus på hvad der virker og ikke virker. Derfor har vi også 10 lektioner om ugen, hvor vi arbejder med sangskrivning.
Og lige såvel som det er godt at vide lidt om løb inden man koldstarter, så er det også godt at vide lidt om hvordan man kan give sin inspiration bedre vilkår for at flyde frit.
Tip: At skrive sangtekster handler meget om at ”turde”. At lege med ord og give slip på sine forventninger i denne fase. Sangskrivning må gerne være sjovt, og det er det på Ry højskole. Hvis man kun vil skrive den perfekte sang, så kan man nemt låse sig selv og gå i stå. Men hvis man har det sjovt, leger med akkorder, ord, tekst, melodi så kommer der tit nye spændende ting frem. Derfor arbejder vi bl.a. med flowskrivning, brainstorms og forskelige associationsteknikker
Sangtekst: Skal man skrive på Engelsk eller Dansk?
På Ry Højskoles sangskriverkursus handler det om at komme i gang, få skrevet en masse og prøvet en masse ting af, som udvikler dine sange. Så står du bedre, når du selv skal skrive tekster og lave melodier til dine egne sange. Derfor er du velkommen til at skrive på det sprog du helst vil. Om det er engelsk eller dansk er op til dig. Ja du må faktisk også gerne skrive på et helt tredje sprog, men her kan det godt være at læreren ikke helt kan give dig samme guidning 🙂
Men vi plejer at sige, at det vigtigste i valget af sprog, det er at man kender sproget rigtig godt.
Der er mange som vælger at skrive på engelsk, fordi de ikke helt ved, hvad de vil sige med deres sange. Så bliver engelsk en måde, hvor man synes det kan lyde ok og lidt slippe for at forholde sig til, hvad sangen handler om. Det kan selvfølgelig være ok, hvis man ikke synes teksten skal være vigtig i en sang, men det er bedst, hvis det er et bevidst valg. Det vil sige, at vi gerne vil underbygge at musik og tekst spiller sammen. Hvis en sang har en stærk tekst til en stærk melodi så kan det blive en virkelig stærk sang som helhed. Hvorimod en sang skal have en virkelig stærk melodi for at veje op for en svag og tynd tekst, som ikke helt ved hvad den vil.
På Ry Højskole får du redskaber til at forbedre sangtekster og dykke ned i hvad du faktisk vil sige med din sang, og derefter finde ud af om din sangtekst også udtrykker det du vil sige. Vi arbejder med rim, opbygning af historien, det at skabe en god struktur og form som kommunikerer det du vil have den til!
Melodi og Akkorder
Sangskrivning er ikke kun tekst. Lige såvel som vi skriver tekst til vers, omkvæd og c-stykker, skal vi også arbejde med at skabe vores egne melodier til stykkerne. Det har vores lærere også mange konkrete måder at hjælpe dig med. Melodier og akkorder hænger meget sammen. Så du lærer noget om akkord opbygning, hvilke toner hører til i en akkord og hvilke akkorder passer godt sammen. Skal de spilles hurtigt eller langsomt efter hinanden? Hvordan laver man forskel på vers og omkvæds melodierne. Passer det bedst med klaver eller guitar til din sang, eller skal den opbygges med beats og samples i et studieprogram ?
På Ry Højskole kommer vi hele vejen rundt om sangskrivningsprocessen! Og til sidst skal sangene selvfølgelig indspiller og spilles live for et publikum, så de får vinger og folder sig ud. Nogle tilfældige akkorder og et par ord nedgriflet på en serviet, kan vise sig at få meget mere betydning for dig, dine bandkammerater eller dit publikum, end du nogensinde havde forestillet dig. Og det er det smukke ved sangskrivning, ”teksten overgår altid forfatteren!”. Vi tør godt love, at hvis du investerer noget af dig selv, får du endnu mere igen, og det får indflydelse på dit fremtidige liv!
På Ry Højskole kan du vælge mellem 6 forskellige hovedfag: Friluftsliv, Teater, Keramik, Kloden Kalder, Kunst og Sangskrivning. På det musikalske hovedfag Sangskrivning, kan vi give dig noget som adskiller sig fra det du evt. har prøvet før i f.eks. gymnasiet, på efterskole, på et sangskrivnings kursus eller i bandsammenhæng. Undervisning i sangskrivning indeholder en bred vifte af musikalske redskaber som musikteori, musikforståelse og masser af sammenspil, men vægten ligger på at skabe musik sammen og hver for sig, og der er plads til både den erfarne musiker og begyndere.
Udtalelser:
”Sangskrivning på Ry højskole var en kæmpe øjenåbner for mig, jeg lærte en masse om de kreative veje der ender med at blive en færdig sang. Og så havde vi det bare mega sjovt med at spille og synge vores egne sange for hinanden!”
– Tidligere elev
”Efter mit højskoleophold har jeg fået fyldt min sangskriver værktøjskasse godt op. Nu kan jeg arbejde med mine sange når det passer mig, og jeg har fået gjort flere sange færdige, som snart bliver udgivet på Spotify!”
– Tidligere elev
Se også:
Ry Højskole er også en Musikhøjskole.