KUNST PÅ RY HØJSKOLE
På hovedfaget Kunst på Ry Højskole bevæger vi os mellem vores indtryk, og hvilke aftryk vi sætter for at udtrykke os. Her er tegning, linoliumstryk, videokunst, maleri, installationer og bronzestøbning bare nogle af de discipliner, vi arbejder med.
Glæden ved at skabe
Kunst handler om mange ting. Det handler både om at blive dygtigere teknisk, at få et større kendskab til materialer, at øve sig i at få gode idéer og have modet og evnen til at turde gøre sine idéer til virkelighed. Tanken er, at det ikke kun skal udfordre dig fagligt og teknisk, men også involvere dig personligt med alt, hvad det indebærer af nysgerrighed, begejstring, åbenhed og engagement.
I kunstfaget på Ry Højskole arbejder vi derfor med den kreative proces, det er, når du skaber et billede og arbejder med materialer. Vi skal dykke ned i, hvordan man kan fastholde en tanke, oplevelse eller sansning ved hjælp af farve, form og flade. Alt imens vi sætter ord på, hvad der sker, når vi udtrykker os med et ordløst sprog og bruger hænderne som redskab til kommunikere visuelt, formidle tanker, fortælle historier og udtrykke følelser.
Det er primært et praktisk fag, men diskussioner om, hvad kunst er, og hvordan den påvirker os, er også en del af undervisningen, hvor vi dagligt taler om vores egne værker og mødet med kunsthistoriske og samtidsrelevante værker og kunstnere.
Håndværket i centrum
Det kræver ikke særlige forudsætninger at have Kunst som hovedfag. Du må gerne have glemt, hvordan man tegner, eller aldrig været nået længere end til pølsemetoden. Men forudsætningen for god kunst er altid godt håndværk. Derfor er der i undervisningen en række forberedelser til at kunne skabe og forme frit, hvor vi gennem øvelser og diskussioner skal bringe os selv i spil sammen med resten af holdet.
Alt det gør vi i et forsøg på at vække vores nysgerrighed, undren og eftertanke i forhold til den virkelighed og verden, vi er en del af. I løbet af faget vil vi derfor skifte mellem at arbejde mere fokuseret på ét materiale og andre gang fordybe os i et emne eller projekt, hvor materialerne er mere frie.
Fællesskab, tillid og et godt arbejdsfællesskab
At kunne udtrykke sine idéer kræver, og at man tør smide sin hæmninger, og i undervisningen er der derfor stor fokus på at godt arbejdsfællesskab, hvor der er tryghed, tillid og plads til at give og få feedback – for vi ser fejl som alt andet end noget forkert.
I løbet faget arbejder vi oftest individuelt, men vi laver også projekter i fællesskab, hvor vi skal bringe hinanden mere i spil gennem samarbejde, diskussioner og skabende processer.
Kunstneriske faglokaler
Vi holder til i et stort og meget smukt værksted og atelier med højt til loftet og udsigt til himmel, sø og skov. Rummet er inspirerende og egner sig særdeles godt til alle kunstfeltets forskellige faglige discipliner.
Undervisningen foregår dog ikke kun i vores værksted, og I løbet af faget tager vi på tur og besøger forskellige værksteder, gallerier og museer, som kan inspirere – og forhåbentlig også udfordre os – med deres arbejde.
Supplerende valgfag til kunst
Ønsker du at fordybe dig i flere sider af dit kreative og kunstneriske virke, er der mange muligheder. Du kan f.eks. vælge faget Hot Skrot, Keramik eller Bæredygtigt tøjdesign. Læs mere om vores valgfag her.
Undervisere
Kunstfaget på Ry Højskole ledes af Karen Fogtmann Madsen. Karen er tidligere lærer på Silkeborg Højskole og har en bred erfaring med at undervise inden for kunstens mange veje og stilarter.
Karen Fogtmann Madsen
Leder af kunstlinjen på Ry Højskole.
FAQ om Kunst på Ry Højskole
Nej, det behøver man ikke. Alle niveauer kan være med. Det vigtige er at man er motiveret for at prøve sig selv af på det kunstneriske felt.
Ja, der vil være god sparring og inspiration i forhold til at søger ind på videregående kunstneriske uddannelser.
Få mere information om Ry Højskole
Hvis du har spørgsmål til kunstfagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, så er du velkommen til at skrive til os på kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888. Du er også meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning.
Få en rundvisning
Kom og besøg os og få en rundvisning. Oplev højskolen og hør mere om Kunst som hovedfag.
Sammensæt dit eget skema på Ry Højskole
Her kan du se hvordan et ugeskema på Ry Højskole ser ud. På Ry Højskole har du mange timer på dit hovedfag. Dine valgfag giver dig mulighed for at prøve en masse andre fag af samtidig med at du fordyber dig i dit hovedfag. Efter halvdelen af de ophold, har du mulighed for at sammensætte dit skema på ny, med nyt hovedfag og nye valgfag.
Morgenmad 7.30 – 8.00
Morgensamling 8.15 – 8.45
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8.45-10.15
HOVEDFAG
VALGFAG
HOVEDFAG
VALGFAG
FÆLLESTIME
Pause
10.30-12.00
Rengøring
10.30-11.00
Husgruppemøde 11.20-12.00
Fritid
HOVEDFAG
VALGFAG
FÆLLESTIME
Frokost 12.00-12.30
Mellem 12.30-15.30
Fællesrådsmøde kl. 12.45 – 13.15
VALGFAG
13.00 – 15.30
HOVEDFAG
13.00-15.30
Rengøring
12.30 – 13.10
Fællesmøde
13.15 – 14.00
Fritid
WORKSHOPS
13.00-15.00
VALGFAG
Aftensmad 18.00-18.30
Fra 19.30-21.00
Husgruppemøde
Højskoleaften
Her ser du de fag, du kan vælge ud fra
Hovedfag
Friluftsliv
Teater
Musik
Keramik
Kunst
Verden omkring os
Valgfag
Adventuresport
Analog foto
Band
Broderi og budskab
Bæredygtigt tøjdesign
Dans
Film
Hot Skrot
Idræt & leg
Impro teater
Keramik Intense
Klatring, kano og kajak
Kloden kalder
Kor
Krop og køn
Litteratur og skriveværksted
Lytteklubben
Manuskriptskrivning
Musikproduktion
Partyband
Rød keramik
Sensommersafari
Sprog og eksistens
Storyslam
Tegning
Teater Lab
Under himlen
Verdensmad
Vintersafari
Værk og vandring
Yoga
Højskoleopholdets forløb
Højskoleopholdet er delt op i to perioder
På Ry Højskole har vi opdelt højskoleopholdet i to periode. Du kan sammensætte dit skema som du ønsker i både første og anden periode. Det giver en dig stor fleksibilitet og du kan nå at prøve en masse forskellige fag af.
Hvornår vælger du hovedfag?
Ved tilmelding vælger du et af de 6 hovedfag (de blå fag). Valget gælder kun de første 6 uger, som som vi kalder første periode. Efter de første 6 uger vælger du igen hovedfag (måske det samme som du havde i første periode – måske et andet, det er op til dig), som gælder for resten af højskoleopholdet, det vi kalder anden periode.
Hvornår vælger du valgfagene?
Efter ankomsten bliver du præsenteret for alle valgfagene og fagenes undervisere. Herefter vælger du de valgfag du helst vil have første periode. Når første periode afsluttes kan du vælge nye valgfag for anden periode.
Fordybelsesuger
På Ry Højskole har du hver uge mange timer på dit hovedfag. I både første og anden periode vil der være en hel uge, hvor du kun har hovedfagstimer – det kalder vi en fordybelsesuge. Her har du mulighed for at rejse ud med dit fag, lave særlige intense projekter og fordybe dig sammen med dine kammerater på dit hovedfag.
Studietur
På hvert ophold arrangeres der en studietur, hvor alle elever deltager sammen. Her er fokus ikke så fagligt snævert, som under fordybelsesuger, men i stedet på at rejse ud i verden, se noget og have det sjovt sammen i den store gruppe.
Hvor mange uger tilmelder man sig?
Om foråret kan man tilmelde sig det samlede 22 ugers forløb. Det gør næsten alle. Har man kun mulighed for at være med de første 7 uger eller de følgende 15, kan man vælge perioderne enkeltvis. Vælger man 7 uger, kan man ikke regne med en plads de følgende 15 uger.
Efterårskurset er på 18 uger, og man melder sig til det samlede forløb.
Fleksibelt højskoleophold
Strukturen med en første og en anden periode gør, at det faglige indhold og dit ugentlige undervisningsskema er fleksibelt. Efter første perdiode (som er 6 uger på efterårsholdet og 7 uger på forårsholdet) vælger alle igen nye fag. Ingen har på forhånd valgt fag til anden periode. Det giver dig god mulighed for at prøve en masse fag og vælge om undervejs i løbet af dit højskoleophold.
Forvirret?
Vi forstår godt, hvis det kan være lidt svært at overskue skema og struktur. Ring og hør nærmere eller kom forbi og få en rundvisning – så bliver du hurtigt meget klogere.