[vc_column width=”1/2″][vc_column_text]
DET ER VILDT URETFÆRDIGT
[/vc_column_text][vc_column_text]I midten af spisesalen sad en håndfuld privilegerede højskoleelever ved et festligt dekoreret langbord. Lystigt læssede de tallerkenerne fulde med steg, brun sovs og kartofler, mens resten måttes nøjes med en sørgmodig, grå byggrød.
Det var kulturudvalget, der var kommet på idéen med byggrøden til frokost. Og vi, der spiste grøden, kastede lange blikke efter de farverige salater på nabobordet. Det føltes uretfærdigt, at de andre skulle have det så godt – og det var netop pointen med de to forskellige frokostborde.
Det var startskuddet på vores temauge: Uretfærdighedsugen, som vi arrangerede for at samle penge ind til Danmarks Indsamling, hvis hovedfokus i år er at mindske uretfærdigheden rundt om i verden.
I løbet af ugen havde vi flere projekter i gang for at nå et fælles mål: vi ville indsamle mindst 10.000 kroner. For at nå målet, har vi haft alverdens projekter i gang.
Nogle af os sang foran den lokale Netto. Andre solgte hjemmebagt kage. Andre igen havde fået en tombola op at stå. Nogle skaffede sponsorer til at støtte et rulleskis-ræs og løberuter rundt i Ry.
Vi havde også oprettet et facebookevent, hvor vi – afhængigt at størrelsen på donationerne – gjorde forskellige interessante ting. Videoerne ligger påfacebook. Her kan du blandt andet se os spise hele løg, hele chilier og skefulde af kanel, pierce hinanden og hoppe i søen næsten uden tøven.
Vi afholdt også en stor auktion, hvor vi solgte massager, kursus i tørfisk-spisning, undervisning i oldgræsk, morgenmad på sengen, ethjulet cykels-undervisning, komplimenter på daglig basis, og mange, mange, mange andre serviceydelser.
Vi nåede målet. Slutbeløbet gik faktisk langt over alles forventning. Og selvom det i begyndelsen virkede som et fuldkomment uoverskueligt projekt, havde vi det fantastisk undervejs. Tak for en dejlig uge!
[/vc_column_text][vc_separator type=”transparent” position=”center” up=”2″ down=”0″][/vc_column][vc_column width=”1/2″][vc_single_image image=”18858″ border_color=”grey” img_link_large=”” img_link_target=”_self” alignment=”center” img_size=”415×280″][vc_empty_space height=”32px”][vc_single_image image=”18891″ border_color=”grey” img_link_large=”” img_link_target=”_self” alignment=”center” img_size=”700×280″][vc_empty_space height=”32px”][/vc_column]